Key Account Manager
Apply now »Date: May 26, 2025
Location: Copenhagen, DK, 2900
Company: Perfetti Van Melle
Bliv en del af Perfetti Van Melle som Key Account Manager – Danmark
Er du en strategisk tænkende Key Account Manager med passion for FMCG og dokumenteret erfaring med at skabe vækst gennem stærke kunderelationer? Trives du i et dynamisk og samarbejdsorienteret miljø, hvor dine idéer og initiativer gør en reel forskel? Så vil vi meget gerne høre fra dig!
Om os
Perfetti Van Melle er en af verdens største producenter og distributører af slik og tyggegummi. Vores ikoniske brands som Stimorol, V6 og Mentos bringer glæde til millioner af mennesker hver dag.
Det danske kontor blev oprettet i oktober 2023 og tæller i dag 40 kolleger, hvoraf de 17 er kørende sælgere. Du vil indgå i et team bestående af head of sales, vores field sales manager, 2 salgssupportere, samt 1 key account manager, som du selvfølgelig arbejder tæt sammen med.
”Vi er godt i gang med at få vores rutiner op at køre. Det kan give bump på vejen, men det betyder også, at der er god plads til at påvirke tingene. En ting har vi i hvert fald styr på. Og det er tilliden til hinanden,” siger Marc, Head of Sales.
Din rolle og ansvarsområder
Som vores nye Key Account Manager får du ansvaret for at opnå distributions-, volumen-, omsætnings- og marginmål på tværs af en portefølje af nøglekunder i Danmark. Du vil lede de årlige forhandlinger, udvikle og implementere strategiske kundeplaner og samarbejde tæt med interne interessenter for at skabe vækst og innovation.
Dine ansvarsområder
- Lede årlige forhandlinger og implementere strategiske kundeplaner.
- Udarbejde og administrere budgetter og kampagneaktiviteter for at maksimere afkast.
- Arbejde systematisk med forecast af varer, for at sikre stabil levering til kunderne
- Oversætte nationale strategier til konkrete planer på kundeniveau.
- Samarbejde med Marketing, Trade Marketing og Supply Chain.
- Analysere markedsdata (f.eks. Nielsen og GfK) for at identificere vækstmuligheder.
- Opbygge og vedligeholde stærke, langsigtede kunderelationer.
Dine kvalifikationer
- Minimum 8 års erfaring med salg i FMCG-branchen, heraf mindst 5 år med Key Account Management.
- Du har haft fuldt P&L-ansvar for dine kunder og har tidligere siddet med ansvar for enten COOP eller Salling Group
- Stærk kommerciel forståelse og analytisk tankegang.
- Fremragende kommunikations- og forhandlingsevner.
- Flydende i dansk og engelsk – både mundtligt og skriftligt.
- Fortrolig med Microsoft Office
- Proaktiv og resultatorienteret med en entreprenant tilgang.
Hvad du kan forvente
- Et dynamisk og støttende teammiljø.
- Muligheder for faglig udvikling og træning.
- Mulighed for at arbejde med verdenskendte brands.
Har det givet dig lidt at tygge på?
Hvis du er klar til at tage næste skridt i din karriere og gøre en reel forskel i en global virksomhed, så glæder vi os til at høre fra dig!
Ansøg nu og bliv en del af Perfetti Van Melle-familien.